Erindringer

Bussen var nsten fuld, men ikke helt fuld, alligevel sagde min mor, at jeg skulle stte mig pa skdet af en mrkharet, fremmed mand med en stor nse, som sad ved et vindue. Jeg husker ikke, om mor satte sig ved siden af eller, om hun og min sster sad et andet sted i bussen. Mit synsfelt be- grnsede sig til skyggen af mandens profil og det vindue, som blikket kunne flygte ud af. Jeg hrte min mor sige, at jeg skulle kalde manden for "far". Det var den lngste bustur i mit liv og sikkert ogsa i mandens liv, vi var lige gen- erte og skrkslagne, vi turde overhovedet ikke rre os, men sad musestille, mens mine svedige lar - sa jeg senere, da vi stod ud i grnholt - satte mrke pletter pa hans lyse bukser.