"Og dden indtraf 16.08."

"Ud ad dren, rundt om hjrnet, ned ad trapperne. Nu nr vi 2. sal. 1. sal. Stuen. Ud ad dren uden at sige farvel til personalet. Hun bemrker dem ikke engang. Det eneste, der fylder i hendes hoved, er jeg vil d, jeg vil d, jeg vil d. Der er aldrig nogen, der kan hjlpe mig. Trerne triller ned ad kinderne p hende. Solen skinner udenfor p en af sommerens junidage. Men for hende kunne det lige s godt have vret torden og lyn. S havde det i det mindste stemt overens med det kaos, hun flte indeni. Hun bemrker hurtigt det gode vejr, og det irriterer hende. Hvorfor er vejret s godt? Hvordan kan vejret vre godt? Verden er jo et forfrdeligt sted, der er slet ingen mening med at leve. Hvorfor? Hvorfor skal solen skinne? En svag stemme bringer hende et splitsekund tilbage til virkeligheden sammen med lyden af de hastende trin, der flger hende. Signe, hvad sker der? Det er hendes mor. De har haft frste samtale i psykiatrien og har fet at vide, at de skal vente yderligere tre uger p den tid. P dette tidspunkt har de allerede ventet en mned. Hun stter bare tempoet op og nsker sig langt vk herfra. Og det kommer hun senere. Dette er det eneste, der fr hendes hjerne til fortsat at stte det ene ben foran det andet og ikke kollapse under hende. I aften skal hun d. Det har hun besluttet sig for. Og hun ved lige prcis, hvordan det skal ske. Hun er klar. Eller rettere sagt, hun har erkendt, at verden ville vre et bedre sted uden hende. At der er ingen, der kan hjlpe hende af med den her flelse. S nu giver hun op. Datoen siger den 12. juni 2017, og dette bliver den sidste dag i hendes liv. Troede hun."

- Hende - det er mig, og dette er min historie om vejen tilbage til livet.