At overleve undergang - en mosaik af eksistensens stemninger

Uddrag fra del I: Byen
Prolog:
Alle folk har et liv, det er deres enestende, unikke liv. Det fler de. Ingen andre er centrum i deres liv som de: kun jeg er mig - og jeg er srlig. Det er parolen. Det er individets slagord. Det er en schlager, tnker jeg. Se mig, se mig! siger de. Ikke hjlydt, men det runger alligevel ud over ruinmarkerne. Verden optller milliarder af enkeltmennesker, af myrer, de kravler af sted, gr deres gerning. Arbejdsmyrer. De er flittige. De lber mellem hinanden, brer, kravler - hen over hinanden - de tisser. Det krves. Altid i bevgelse. For sig. Solo.
En myretue er et fascinerende syn, s megen mylder, s mange tusinder, et virvar intet menneskeligt intellekt kan finde hoved eller hale i, krydsende, frem og tilbage - dog altid hen imod et flles ml. Den samlede tues vel og overlevelse. Mennesker har to ben og gr oprejst. De er mere udviklede, siger evolutionsbiologer. Hvad gr de med disse to ben? tnker jeg. De spankulerer rundt i deres egen lilleputhistorie, deres enestende fortlling, hvor de nyder at vre midtpunkt: Her hersker jeg. Dette er min beretning. Jeg er hovedpersonen og dette territorium er mit - mit!

Passage 6
- Det er ikke det vrste ... jeg...
- Carl, se p mig! Det gjorde du ikke. Det gjorde du bare ikke!
- Desvrre, jeg fortalte om vores togt ... og om...
- h nej!
- Jeg forsgte at undg det, men hun havde gennemskuet mig. Hun vidste, at noget var hndt, og jo mere jeg bengtede, des mere mistroisk blev hun ... til sidst ld det lgnagtigt selv i mine egne rer. De tre brede trin fejler jeg aldrig ...

Passage 8
De glaner vinduet. Jeg med. P frosten og de udeblevne trkfugle. De ser gennem vinduet. Og? - hvad ser vi egentligt? Det vore jne ser, eller det vi nsker at se, nr vi ser gennem vore jne, i al forfngelighed. ... "I al forgngelighed," tilfjer De. Intelligent. ... "Jeg m frst," - jo tak. Jeg skuer havari og henstand, snderskudte mure og menneskehed. ... "Alts en almindelig sndag morgen,"- net